Sådan dyrker du solsikkespirer

Solsikkespirer er velsmagende og de er gode at blande i salater, og fantastiske i din daglige grønne juice.

Solsikkespirer indeholder aminosyrer som er proteinets byggeklodser, og er en formidabel kilde til A, B, D og E vitaminer.

Solsikkespirer aktiverer cellerne i immunsystemet, og hjælper til opbygning af skelettet, muskler og det neurologiske system.

For at dyrke solsikkespirer, skal du have fat nogle økologiske solsikkefrø med skal. Husk at spørge hvor du køber dem, om de er varmebehandlede, for er de det, så kan de ikke spire. Du kan både bruge de sorte og de stribede frø til spiring. De sorte smider de fleste af deres skaller (90%), hvor de stribede kun smider 50%. Jeg bruger de sorte fordi jeg så ikke skal stå og pille en masse skaller af før jeg høster.

Læs mere om solsikkespirer her

Nødvendigt udstyr

  • Målebæger
  • 1 skål der kan rumme et par liter
  • 1 sigte (dørslag)
  • 1 plantebakke med huller i bunden ca. 20 x 30 x 5 cm.
  • 1 plantebakke ca. 20 x 30 x 5 cm.
  • Forstøver fyldt med filtreret vand
  • Filtreret vand

Udblød solsikkefrøene

  • Put ca. 2 dl solsikkefrøene i sigten og skyl dem grunddigt
  • Herefter kommes de i skålen
  • Fyld skålen med vand og rør lidt rundt for at fjerne eventuelle luftbobler
  • Solsikkefrøene flyder ovenpå, så sæt sigten ned over frøene for at sikre at de kommer under vand
  • lad dem stå i blød i 8 – 12 timer, for eksempel over natten.

Dræn solsikkefrøene

  • Det er tid til at dræne
  • Hæld skålens indhold (vand og kerner) op i dørslaget
  • Skyl frøene grundigt
  • lad solsikkefrøene blive i dørslaget og sæt dørslaget ned i skålen
  • dæk med fluenet eller viskestykke

Skyl solsikkefrøene

  • Frøene skal skylles to gange dagligt
  • Fyld skålen med vand, så frøene bliver dækket af vand
  • Rør lidt rundt med en finger så frøene kommer i bevægelse
  • tag dørslaget op af skålen og hæld vandet ud – Brug det gerne til at vande dine blomster.
  • Dæk over igen og lad stå til næste skylning
  • Solsikkefrøene skal spire i 24 – 36 timer. Eksempel: Hvis du starter udblødning mandag morgen, skal de stå og spire fra mandag aften til tirsdag aften eller onsdag morgen

Plant solsikkefrøene

  • Solsikkefrøene skulle gerne være klar nu, men hvad der er endnu vigtigere end tiden, er at rødderne skal gerne begynde at “kigge ud” af skallerne.
  • Forbered dine plantebakker; Fyld plantebakken op med knap 4 cm jord
  • sørg for at jorden er jævnt fordelt
  • Pres jorden; brug den anden bakke ved at sætte den oveni bakken med jord og brug hænderne til at trykke jorden godt ned.
  • Brug forstøveren til at gøre jorden fugtig – ikke mudret.
  • Hæld solsikkefrøene ud oven på jorden og fordel dem jævnt over hele bakken
  • Brug igen forstøveren til at vande, indtil det begynder at dryppe fra bakken og stop så.
  • Den anden plantebakke fyldes med våd jord eller sten og placeres ovenpå bakken med kernerne, så kernerne står i mørke og undervægt. Det motivere dine solsikkespirer til at gro lige og få tykke saftige stængler

Vanding af planterne

  • Der skal vandes to gange dagligt
  • Brug igen forstøveren til at vande, indtil det begynder at dryppe fra bakken og stop så.

Vokseprocessen

  • Når der er gået 5 dage tømmes den øverste bakke for vægten og placeres på hovedet ovenpå bakken som med solsikkespirene, så spirene holdes i mørke
  • Når der er gået yderligere 3 dage (dag 8) så fjernes top bakken, så spirene får lys de sidste 4 dage af processen
  • Placer bakken et lyst sted med masser af lys men INGEN direkte sol.

Høst dine solsikkespirer

  • Når dine spirer er ca 12 dage gammel vil det være klar til høst
  • Bedste høsttidspunkt er i splitfasen, dvs. når der begynder at vokse en stængel op mellem de to top-blade
  • Du høster ved at bruge en god køkkensaks, klip så tæt på jorden som muligt, dog uden at klippe i kernerne eller dig selv 😉

Opbevaring

  • Opbevares i lufttæt container i køleskab
  • eller endnu bedre i Debbi Meyers GreenBags
  • Dine solsikkespirer kan holde ca 5 dage i container og 8-10 dage i GreenBag.

2 kommentarer til “Sådan dyrker du solsikkespirer”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top