Dyrk din egen Brændenælde

Hvis du er i tvivl om hvorfor du skal have brændenælder, så læs om brændenælden her.

Bor du på landet eller i hus med have, så bare giv det lidt tid, så plejer brændenælden at komme helt af sig selv, ellers kan du sikkert sagtens finde nogen hos en nabo, i grøftekanten, på engen eller i skoven, og så er det bare hjem og plante.

Vil du helst undgå brændenælderne i din have eller bor du i byen langt væk fra alle de vilde brændenælder, så kan du have dem i en potte. Næste gang du besøger en ven eller veninde som bor i hus med have, så lur mig om ikke de har lidt brændenælde i haven de gerne vil af med. Grav et par planter op med rod og plant ud i din potte. Brændenælder spreder sig via rødderne, så hvis du kan vente lidt længere, så kan du nøjes med at tage rødder med hjem, plante dem, vande dem lidt og vent og se, så har du snart brændenælder.

Når du høster dine brændenælder, så lad de nederste blade sidde på planten, så deler den sig og sætter flere nye skud. På den måde får du hurtigt en tæt plante.

Om vinteren kan du tage potten ind og fortsætte plejen af planten. Du kan også klippe den helt ned og stille den køligt og frostfrit – selvom jeg er sikker på at den vil overleve selv i frostvejr. 🙂

{:}

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top